<

Ordinær Generalforsamling udskydes pga. corona-virus15-04-2020 - 08:56

Ordinær Generalforsamling mandag den 20. april 2020 udskydes til september pga. corona-virus

På grund af smitterisiko for corona-virus udskydes generalforsamlingen. Da vi ikke forventer at større forsamlinger er tilrådelige før udgangen af august udskydes generalforsamlingen derfor til september. Vi følger i alle tilfælde myndighedernes anbefalinger.  

 

Vi planlægger derfor at Ordinær Generalforsamling i A/B Merkur afholdes mandag den 7. september 2020, kl. 19.00 i Annakirkens krypt, Bjelkes Allé 21, 2200 København N.

 

Dagsorden og materiale udsendes senere.

 

Indkomne forslag

 

Ønsker du et forslag behandlet på generalforsamlingen, skal forslaget være indsendt til bestyrelsen på abmerkur@abmerkur.dk (eller administrationen vhd@cej.dk) senest 3 uger før, dvs. d. 17. august.

 

Der er vigtigt for behandlingen af forslaget, at det er konkret og overskueligt for alle, herunder fremlæggelse af økonomi og finansiering, såfremt forslaget koster penge. Drejer det sig om en vedtægts- eller husordensændring, skal forslaget, så vidt muligt, formuleres, som den tekst der ønskes indsat i vedtægten eller husorden.

 

Alle forslag er velkomne, men af tidshensyn opfordres til kun at stille forslag, som kræver en generalforsamlingsbehandling. Undlad derfor at stille forslag, som falder ind under foreningens almindelige drift og dagligdag, hvor bestyrelsen løbende træffer de nødvendige beslutninger.

 

Mvh bestyrelsen

Se alle nyheder her <