< Tilbage

Tjek dit kælderrum11-06-2019 - 21:59

Kortlægning af samtlige kælder- og loftsrum i AB Merkur

Bestyrelsen har igangsat kortlægning af samtlige kælder- og loftsrum med henblik på at få overblik over udlejede foreningsrum, ledige foreningsrum, andelshavernes egne rum, samt at få lejekontrakter på alle foreningsrum. Dette indbefatter at foreningsrummene får nye individuelle numre, som også skal fremgå lejekontrakterne.

 

Nye lejekontrakter er påsat dørene til foreningsrummene, som rummenes brugere bedes returnere til bestyrelsen i underskrevet stand senest den 1. september 2019.

 

Du skal derfor:

  • Tjekke de kælderrum du benytter (loftsrum kommer i en senere omgang).
  • Er der påsat kontrakt, skal denne underskrives og returneres til bestyrelsen i kontorets postkasse.

Kontakt bestyrelsen hvis der ved en fejl er påsat kontrakt på rum, som hører til din andel og derfor ikke er et foreningsrum. Leje for anvendelse af foreningsrummene opkræves over huslejen. Evt. tidligere kontrakter udgår. Giv i så fald venligst bestyrelsen besked herom.

 

Rum der hører til din andel:

 

Andelshavere i AB Merkur har, så vidt muligt, ret til følgende lofts- og kælderrum:

  • Et kælderrum
  • Et loftrum
  • Et cykelkælderrum

Rum der hører til andelslejligheden, har påtrykt lejlighedens andelsnummer. Antallet af rum gælder alle andelslejligheder, også hvis lejligheden er sammenlagt og evt. tidligere havde det dobbelte antal rum.  

 

Kontrollér venligst, om du har adgang til de rum, som har påtrykt dit andelsnummer. Har du ikke det, kan du sætte en seddel på rummet/rummene og afvente at brugeren kontakter dig. Kontakt bestyrelsen hvis du ikke har adgang til det nævnte antal rum. Evt. opbrydning af rum og bortskaffelse af indhold, skal foretages af bestyrelsen.

 

Benytter du flere rum, end det antal der hører til andelen, skal der tegnes lejekontrakt på disse. Kontakt bestyrelsen, hvis der skulle være opstået fejl i optegnelserne.

 

Nye foreningsnumre

 

Alle foreningsrum får et nyt foreningsnummer, som hjælper med at identificere og lokalisere rummet. Det kan fx være RP-K2 (Rungsted Plads Kælderrum 2) eller SG-C1 (Stefansgade cykelkælderrum 1).

 

Vi gennemgår i første omgang kælderrummene og vil efterfølgende gennemgå foreningens loftsrum.

Vi takker for andelshavernes forståelse og samarbejdsvilje.

 

Mvh Bestyrelsen

 

Tlf. til formand: 53 39 09 55

Tlf. til vicevært: 60 43 49 04

Mail: Abmerkur@abmerkur.dk

< Tilbage